|
blur Et fedt britisk indie band, som jeg tilfældigvis har set 4 gange J Jeg har tilmed mødt forsangeren Damon Albarn, og da det er en ganske sjov (og pinlig) historie vil jeg vælge at fortælle om denne pudsige oplevelse i stedet for at skrive alverdens facts om bandet, hvilket man jo kan finde mange andre steder på Nettet.En tidligere ven og jeg var i London for nogle år tilbage, og da vi - helt tilfældigt - havde fået Damons adresse af en Blur fan som boede/bor i London, besluttede vi os for at tage ud og se hans hus - nu havde vi jo set Big Ben og alle Londons andre seværdigheder. Da vi begge var og er (ja, jeg kan jo kun tale for migselv) Madonna fans forventede vi, at der ligesom hos Madonna, havde stået et par fans uden foran hans hus, men næh nej, ikke en sjæl. Vi følte os som et par latterlige teenagere, og endnu værre blev det da vi skulle tage billeder og videofilme hans hus. Vi stod der længe, da det jo ikke ville være helt ringe at se ham, men det blev der altså ikke noget af - tilgengæld så vi hans kæreste. Da vi tog tilbage til hotellet var vi selvfølgelig lidt skuffede, men så kom jeg på den latterlige idé at sende ham et postkort, og spørge om han ikke kom ud på et aftalt tidspunkt (min ven synes jeg var virkelig langt ude, men han var desperat nok til at gå med på idéen *G*) så vi kunne tage et billede af ham - og fandme om manden ikke gjorde det! På det tidspunkt havde vi mest lyst til at gå igen, for vi følte os virkelig latterlige, men min ven tog mod til (og jeg fulgte trop), gik hen og spurgte om vi måtte tage et billede - og det måtte vi!!! Vi havde faktisk en hyggelig snak med ham (om at hans mor er halvdansker eller noget og at vi skulle se ham på Midtfyns Festival osv.), og han virkede ikke engang som om, at han ville have, at vi skulle gå - men da vi ikke ville belemre ham for meget, gik vi efter at vi havde taget billederne. Damon Albarn er virkelig en flink fyr, og jeg kan rolig sige, at selvom han gerne vil virke lidt ligeglad med alt og alle, er han meget høflig og ja, en flink fyr!!! Da min "historie" måske lyder lidt for utrolig til at være sand er billederne der blev taget her - som bevis... 
Jeg kan ikke huske hvornår, men før
eller efter dette møde, skrev jeg til Damon om jeg måtte
få hans autograf på et CD-cover, og så skrev han tilbage
med et signeret cover. Vildt fedt! Jeg havde vist lavet
en frankeret konvolut, men den havde han slet ikke
brugt... han er da for sej! 
|