Når mørket falder på
Og natten bliver ond
Smider mand og kvinde facaden
Og mennesket bliver sandt

Ambivalens
Når man elsker
det ægte menneske
Men frygter
nattens ubarmhjertelighed

Den store vej
Det er mørkt og vådt
Bilerne raser forbi mig
Deres røde lysende
djævleøjne
Skuler efter mig
Jeg er fortabt!
Kan ikke finde vej
Ingen kan hjælpe mig
I dette bilhelvede

Når sandheden er tilstede
Er også ondskaben
Skyggen af en mand
der hæver en kniv
Et offer på knæ

Som i langsom gengivelse
Sænkes kniven ned i
offerets legeme
Han be’r om nåde
men falder sammen

I et øjeblik er himlen smuk
Solen titter frem
Himlen bliver rød
Orange

Bilernes rasen-forbi-mig
Bliver nedtonet
af menneskets tilstedeværelse
Langsom gengivelse udskiftes
med hurtig fremad-spoling

Det sande er forsvundet
Make-up’en er lagt
Slipset er sat
Skubber til hinanden
så vi ved de er vigtige
Skubber til hinanden
så de ved de er vigtige
Overfladisk small talk
Indtil mørket falder på

Januar 2001