Et halvmørkt umøbleret lokale
tapetet er lyst og uden mønster
Jeg ser mig selv udefra
Er gået ud af min egen krop
Det er et skræmmende syn.

Jeg kan se frygten i mine egne øjne
tager hænderne op til hovedet
Ryster det langsomt fra side til side
Min mund bevæger sig; siger “nej nej nej”
men der kommer ingen lyd ud.

Jeg hører stemmer, men de er utydelige
overdøves af en langtrukken gennemtrængende tone
Jeg vil skrige
Jeg er bange
men der kommer ingen lyd ud.

Læner mig op af væggen
Glider længere og længere ned
Jeg græder
Går hen og trøster migselv
Nu er jeg igen en hel person.

November 1996