|
Kære Hjernevrider
Kære Psykolog
hvorfor er det så vigtigt
at jeg får et job
hvor jeg kan tjene styrtende mange penge?
Kære Psykiater
hvorfor er min ordenssans altafgørende?
Jeg kan ikke begå mig blandt mennesker!
Ikke engang dig
Jeg tør ikke fortælle hvor bange jeg er
Da jeg mistede mine kære var jeg lykkelig
Nu da jeg har fundet kærligheden
er jeg ulykkelig
Da min far døde
mistede jeg også min mor
Hvor kunne de grine sammen
Hvor kunne vi grine sammen
Vi kunne få alle til at le
Men nu er de væk!
Også jeg er væk
Kære Psykolog
hvorfor må jeg ikke tage mig af min mor?
Hvorfor må jeg ikke kunne lide min mor?
Jeg skylder hende mit liv
Hun vil altid være der for mig
Altid
Kære Gud
giv mig min mor tilbage
Det kræver kun et lille mirakel
Kære Gud
giv mig min bror tilbage
Det kræver kun et lille mirakel
De siger at vi slog min far ihjel
Kære doktor
hvorfor skulle vi tage beslutningen?
Kære Gud
giv min nevø et ordentligt liv
Kære Gud
hjælp hans forældre
til at finde den rigtige vej
Kære Pusher
giv min nevø et ordentligt liv
Ryg dit eget hash
Kære Bror
giv min nevø et ordentligt liv
Du slog ikke din far ihjel
Du slog dig selv ihjel
Kære Svigerinde
giv min nevø et ordentligt liv
Din far kan end ikke lide sig selv
Vi kan lide dig
Hvorfor vil du ikke forstå?
Kære Samfund
giv min nevø et ordentligt liv
Lad ham ikke blive som mig
November 1999 |