Reklame-banner

 

 

Madina
13 år, Kenya.
 

 

 

I september 2006 blev jeg fadder til Madina fra Kenya. Hun er 12 år og har fødselsdag den 4. juni 1994. Jeg er i en dansk faddergruppe på MSN hvor flere af gruppens medlemmer sponsorerer børn igennem en organisation der hedder Kenya Kids In Need (KKIN). Der kan man sponsorere et barn for U.S. $20 om året. Man kan også sponsorere børn for $10 om måneden, "high school" elever for $12.50 om måneden og forældreløse børn for $30 om måneden.

 

I forbindelse med at jeg valgte at få en lille penneven fra Etiopien lærte jeg en canadisk kvinde at kende, som havde et stort hjerte for Madina, og hun bad mig om at sponsorere Madina.

 

I september måned 2006 blev jeg så sponsor for Madina. Bidraget er $10 om måneden, altså ca. 60 danske kroner om måneden. Man betaler via Pay Pal, som er forholdsvis nemt at bruge, men det kræver (vist) et VISA-kort.

 

Det jeg indtil videre ved om Madina er: "Madina bor med sine forældre og tre søskende. Familien er meget fattig. Hjemmesituationen er ikke sund eller stabil. Madina har brug for hjælp til at betale skolepenge, uniform og generel "vedligeholdelse". På trods af hendes problemer smiler hun altid og arbejder hårdt i klassen. Hun kan lide at sjippe og at lege med dukker. Hun vil gerne være læge når hun bliver stor. Hun går i 4. klasse."

 

De eksamensresultater jeg har fundet ser ganske imponerende ud:

 

2. termin, 3. klasse. Resultater 2005:
Matematik: 94, Engelsk: 70, Swahili: 90, GH.C: 66, Videnskab: 76, Læse: 100, Kusoma: 100

Total: 596.

Der er noget forvirring omkring ovenstående resultat, da Kusoma vist også betyder "at læse".

 

 

 

 

 

 

 

Dette er det første billede jeg modtog af Madina.

 

Den 31. december 2005, 3. klasse:

622 point ud af 700 point, nr. 5 ud af 80 elever.

Kommentar: Altid munter og møder præcis op til hendes pligter.

Ovenstående eksamen er tredje og sidste termin. Den eksamen der afgør om hun består og skal op i næste klasse. Skoleåret starter i januar og slutter i slutningen af november i Kenya.

 

Den 8. maj, 2006
Klasse: 4A

Karakterer: 258, Ud af: 500

Placering: nr. 9 ud af 107 elever.
Kommentarer: Hun er velopdragen og en høflig elev, klar til at lære.

 

KKIN har også en onlineshop og den 2. oktober bestilte jeg: Sko og strømper, fiktionsbøger, skoletaske og 4 stk. sjippetov til hende J Den 13. november modtog jeg billeder af hende med sko/strømper og fiktionsbøgerne. 

 

 

I oktober 2006 sendte jeg også en pakke med: 5 postkort fra Danmark, en brochure om København med masser af billeder, en negleklipper, neglefil, en dukke, en hjerteformet prinsessepude med fjer, en penalhus (blyanter, kuglepen, viskelæder, blyantspidser, lineal, tegnetrekanter, vinkelmåler, en clips, tape og en limstift), 12 farveblyanter, 8 ekstra blyanter/viskelæder/blyantspidser til søskende eller venner, en passer, to bluser, en pose perler, en pose hjerteformede balloner, et lille Nuser-spejl, en Nuser hårbøjle, 2 halskæder med 2 fingerringe, 2 ark klistermærker, 1 ark glansbilleder, 2 tilbudsmapper med "Galilee Gazette" (sponsorernes nyhedsbrev til eleverne om "vores verden", vi kommer fra hele verden), et billede af Madina, et billede af Michael og jeg, verdenskort, kort over Afrika, Kenya og Danmark, 2 ark glansbilleder, 8 malebogssider, info om min familie og et spørgeskema jeg havde udfyldt til hende og et hun skulle udfylde til mig (som hun dog ikke har gjort endnu).

 

Den 24. november skrev den canadiske kvinde til mig, at hun havde modtaget billede af Madina med en hygiejnepakke hun havde købt til hende. 

 

I december måned 2006 fik jeg Madinas fine eksamensresultat og den gode nyhed at hun har bestået og skal i 5. klasse i det nye år:

Klasse: 4A

Point: 309 ud af 500 point.

Nr. 26 ud af 132 elever.

Kommentar: "Very hardworking and disciplined girl".

 

Den 29/12-06 var jeg så heldig at modtage 2 billeder mere af Madina, med skoletaske og 4 stk. sjippetov som jeg bestilte i starten af oktober. De 4 stk. sjippetov var altså et stort fejlkøb, for jeg sendte også en pakke til hende i oktober, hvor jeg sendte et langt sjippetov, så nu har hun 5 sjippetov!!! Det skulle have været et "gift set" (legetøj). 

 

 

I slutningen af december og starten af januar modtog jeg to dejlige breve fra Madina. 

 

Hun skriver at hun har 2 søstre (Datuma og Mwajuma) og 2 brødre (Abdul og Hassan) og at familien er muslimer.

 

Det første brev som jeg modtog fra hende (et brev til hendes gamle sponsor) sluttede hun brevet af med at skrive "your loving friend", men de sidste to breve har hun skrevet "your lovely friend" *lol* Hvor sødt J

 

I starten af december bestilte jeg skolebøger til hende, og i starten af januar bestilte jeg skoleuniform og gummistøvler/paraply, så nu venter jeg spændt på de billeder J

 

Den 30/1-07 modtog jeg så billede af Madina med skolebøgerne.

 

Madina med ny uniform.

 

Madina med paraply og gummistøvler.

 

Endnu et billede af Madina med paraply og gummistøvler - er hun ikke bare skøn?

 

Et nyt "profil"-billede.

 

Den. 7. maj 2007 kom Madinas karakterer for første termin 2007:

"Exam results, 1st term, 2007

CLASS: 5A

MARKS SCORED: 287

OUT OF: 500 marks.

RANK: 19

OUT OF: 142 students.

REMARKS: A polite and well-behaved girl."
 

Madina med hygiejne-ting. Synd at børnene skal stille op til billeder med hygiejne-ting, undertøj og en tallerken mad... Men bemærk venligst det fine spænde i hendes hår <3

 

Smukke og milde Madina med undertøj købt i onlineshoppen.

 

Et fjolle-billede, men dejlig er hun stadig J

 

Madina med skolens leder og hele fadderprojektets leder. En stor mand i mere end én forstand.

 

Et bonus billede jeg fik, fordi jeg ikke kunne bestemme mig - nogle gange kan det åbenbart betale sig at være forvirret ;-)

 

Madina med fiktionsbøger og en hygiejnepakke. Fiktionsbøgerne skulle have været et giftset - og denne gang er det IKKE mig der har kludret i det :-D Så nu får vi se om hun selv har valgt bøgerne, eller om det er en fejl...

 

Smukke smukke Madina med en sæk bønner og i sit nye flotte tøj - et godt valg synes jeg. Ofte vælger pigerne meget lyse prinsessekjoler, som ikke lige er min smag og heller ikke særlig praktisk i det miljø de lever i.

 

Jeg har også fået breve - de kommer snarest...