Reklame-banner

 

 

Victoria
9 år, Uganda
 

 

 

I november blev jeg fadder for Namaganda Victoria på 9 år. Hun er født d. 5/5-1997 og går på Victorious Nursery and Primary School.

 

Jeg blev fadder fordi jeg havde fået brev om at Ananda-Rao og familie nu kunne klare sig selv, og jeg ønskede ikke at fortsætte som sponsor i PLAN, da man må kun sende 3 "pakker" om året på 150 gram, og det synes jeg altså er for lidt.

 

Min niece ville gerne have at jeg fik et fadderbarn som var pige og på hendes alder, så det skrev jeg til UCC og kort efter modtog jeg billede og info om Victoria.

 

Victoria bor sammen med sin mor og hendes 2 ældre halvsøskende på henholdsvis 10 og 14 år. Victorias far har ikke noget med familien at gøre.

Victorias mor forsøger at tjene lidt til dagen og vejen ved at sælge forskellige grønsager, som hun dyrker i deres have.

Victoria hjælper til derhjemme med rengøringen og med at hente vand.

Både Victoria og resten af familien er sunde og raske, selvom børnene er nød til at sove på gulvet i deres lejede hus, som ligger tæt på skolen.

Selvom Victoria ikke er specielt dygtig i skolen er hun mest glad for engelsk. I hendes fritid kan hun godt lide at finde et reb som hun kan bruge som sjippetov.

Hun drømmer om at blive sygeplejerske i fremtiden.

 

Jeg fik efterfølgende at vide at Victorias familie er katolikker, men at Victoria kalder sig selv ”born again Christian” og hun kommer i kirken, som er tilknyttet skolen. Jeg fik også at vide, at Victorias mor har ikke fundet nogen ny mand.

 

Derudover fandt UCC også ud af, at Victorias mor har 3 døtre. Victorias ene søster hedder Nalubulwa Ritah. Hun er 14 år og går i Senior 4 på en skole som hedder Mantela School Kyabukuza, som ikke ligger så langt væk. Hun har en anden far end Victoria og den anden søster. Hun har ingen fadder, og moren sælger tomater ved vejkanten, for at tjene penge til Ritahs skolepenge. Den anden søster hedder Nakalawa Maria. Hun er 25 år og bor i Kampala, hvor hun arbejder i en butik.

 

Victoria blev d. 16/10-06 målt til at være 128 cm. høj og hendes fødder måler 23 cm.

 

UCC's "clinical officer" tilså den 28. november 2006 Victoria og havde dette at fortælle: Da jeg var på Victorious skole mødte jeg dit fadderbarn Victoria for første gang. Hun er en kvik og sund pige som kom til mig uden nogle seriøse helbredsproblemer, bortset fra en lille forkølelse. Hendes kropsfunktioner var normale og hendes personlige hygiejne var generel god. Hun havde rene og sunde ører, næse og hals. Hendes fingernegle var ordentlig klippede og rene, og hendes hovedbund var fri for ringorm infektion modsat mange af hendes skolekammerater. Jeg måtte give hende en ormekur for første gang og jeg håber på at gøre det igen om tre måneder på alle skolens børn.

 

Jeg fik sendt mine julekort lidt tidligt i år, fordi jeg gik i panik over nogle julekort der skulle tidligt til Kenya *g* og d. 9/11-06 fik jeg så tre dejlige billeder af Victoria med julekortet, juleevangeliet på luganda, et billede af Michael og jeg med nissehuer og et billede af mine nevøer og niecer (Nicholas 13, Timian 9, Nichlas 9 og Christine 5) som jeg tog til Michaels 40 års fødselsdag J

 

Victoria med det uåbnede julebrev.

 

I starten af oktober måned bestilte jeg gaver til Victoria, men de var i første omgang alle ment som julegaver. Senere syntes jeg dog, at hun skulle have startpakken med det samme, men det endte alligevel med, at hun fik startpakke, julekurv og julegaver på én gang.

 

Så d. 8/12-06 modtog jeg fire dejlige billeder af Victoria med hele baduljen ;-)

 

Til venstre: Victoria med julekort, juleevangeliet på luganda, billede af Michael og jeg med nissehuer og nyt billede af mine nevøer og niecer.

Til højre: Victoria med startpakke (madras, tæppe, myggenet, sengetøj, vanddunk, vaskefad, tandbørste, tandpasta, stangsæbe, håndsæbe, Børnebibel, håndklæde, vaskeklud, kladdehæfter og blyanter), julekurv (2 kg. ris, 3 kg. sukker, 1 l. madlavningsolie, ½ kg peanuts (kan bruges enten til sovs eller ristes som snack), 1 pk. løs te (100 g), 2 l. Coca cola, Karameller (500 g), Bolcher (500 g Butter Scotch), 2 pk. kiks (1 pk. alm. kiks og 1 pk. fyldte kiks med creme), 1 dåse med hjemmebagte julesmåkager (f.eks. pebernødder, brunekager mm), 1 stk. stearinlys, 1 pk. tændstikker, 8 balloner, en pakke julepynt, et julekort.) og julegaver (2 små dukker og en eventyrbog med 12 af Grimms eventyr).

 

Til venstre: Victoria med endnu et julekort der fulgte med julekurven og to små dukker, som hun garanteret er rigtig glad for (det ses).

Til højre: Victoria med alle herlighederne J

 

Den 10/11-06 modtog jeg også et brev fra Victoria og d. 18/12-06 modtog jeg hendes karakterer. Der kan jeg se, at Victoria så bestemt har evnerne, og jeg synes også at hun klarer sig godt. Hun er bl.a. bestået og skal rykke op i P5 efter ferien. Men måske hun har for meget arbejde derhjemme, eller måske får hun ikke mad nok, og så daler koncentrationen jo.

 

Til venstre: Victoria med online-beskeden. Jeg skrev et ordentligt brev til startpakken, og det andet er måske det der skulle have stået i julekortet.

Til højre: Victorias brev som jeg modtog d. 10/11-06. Hun har også tegnet nogle flotte tegninger J

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg var så heldig at få et karakterblad for hele året, altså også fra før jeg blev Victorias sponsor.

 

Jeg havde den 8/11-06 sendt en 6 kg. pakke til Uganda med mest til Victoria og også lidt til Frank. Til Victoria var der: 2 par lange cowboybukser (med lidt glimmer og andre pigede ting, 1 sæt undertøj + 3 par underbukser, 2 par knæstrømper, 2 par langærmede bluser, 1 kjole + 2 T-shirts, et sysæt til hendes mor, en pose glaskugler, en brochure om København med masser af billeder, 2 tilbudsmapper med 2 sæt glansbilleder, 1 kanvasbælte, kanvassko, et langt sjippetov, 2 poser perler, Jazzy Jessie doll (blød mørk dukke), hjerteformet prinsessepude med fjer, 1 plastik/elastik mappe, 12 farveblyanter, et passersæt, små poser Haribo slik, negleklippersæt + neglefil sæt, 2 stk. halskæde + 2 stk. fingerring, Penalhus med indhold, hårbøjle + spejl, mini notesblok, sjippe-elastik samt 5 postkort.

 

Den 21/12-06 var der så 4 dejlige billeder til mig af Victoria med herlighederne (det ene billede var kun af pakkens indhold, så den er lidt uinteressant og kommer derfor ikke med her).

 

Victoria med alle herlighederne fra 6 kg. pakken sendt i starten af november og modtaget i Uganda i midten af december.

 

Den 25/1-07 modtog jeg billeder af Victoria med myggenet og en snack pack (sundt slik). Jeg har jo købt startpakke til hende med myggenet, men søster og mor manglede åbenbart også myggenet - for det skrev jeg UCC og spurgte om. Jeg er ikke så glad for disse billeder, for jeg synes Victoria ser meget trist ud. På det sidste smiler hun dog, men det virker meget opstillet. Jeg håber dog hun virker gladere på de næste billeder jeg modtager af hende. Billederne er taget d. 22/1-07.

 

Den 29/1-07 modtog jeg tre billeder af Victoria med lidt mad, en uniform og et ur. Disse billeder er taget d. 14/1-07 (altså før de billeder jeg lige har omtalt).

 

Til venstre: Yndlingsbillede!!! Se lige det smil J

Til højre: Victoria med mad, uniform, ur og online-besked.

 

Til venstre: Victoria med online-besked, og her kan man se det flotte ur på armen J

Til højre: Victoria med herlighederne. Jeg tror T-shirten er én vi har sendt. Der var også en sort kjole med pink pynt, men det kan ikke være den hun har på. Så jeg tror det er en sort nederdel de selv har købt, og dermed var sort tøj nok ikke helt hen i vejret, selvom jeg tit tror mørke mennesker kan lide lyst tøj (ligesom jeg kridhvide dansker elsker sort tøj, og ikke kun fordi det siges at slanke ;-))

 

En noget trist Victoria med myggenet og en snack pack. Jeg håber hun har det godt og at det bare er noget midlertidigt som det jo tit kan være med børn.

 

Den 13. februar modtog jeg fire dejlige billeder af Victoria med sko, strømper, skocreme, skobørste, radio med solceller & håndsving samt en metalkuffert. Metalkufferten er god, fordi når det regner og deres huse ikke er så tætte, så bliver alt gennemblødt og ødelagt.

 

Til venstre: Her smiler hun, men jeg synes ikke det virker helt ægte...?

Til højre: Victoria med sko, strømper, skocreme, skobørste, metalkuffert og radio.

 

Victoria med onlinebesked og radio med solceller og håndsving. Radioen har også en lygte.

 

Den 26. februar 2007 modtog jeg billeder af Victoria med 4 bøger jeg havde købt til hende i onlineshoppen: Mzungu (det betyder hvid person), One Tuesday Down by the River (om at passe på naturen), Too Many Carrots (om at spise varieret kost, vil jeg tro) og Simon's Story (om sorg, den valgte Michael).

 

Til venstre: Victoria med tingene hun modtog d. 11. februar.

Til højre: Victoria med onlinebesked og fire bøger.

 

Victoria med onlinebesked og fire bøger.

 

Den 1. marts tilså UCC's sygeplejerske Victoria. Han havde følgende at fortælle:

"Jeg mødte Victoria da var på deres skole for et helbredstjek. Denne gang havde hun ikke det store at påpege bortset fra en lille næseblødning, som kommer ind imellem, når hun leger vildt og når hun arbejder hårdt. Da jeg undersøgte hende, havde hun ingen ringorm i hovedbunden og havde ren næse, mund og ører. Hendes hygiejne var god og hendes fingernegle nyklippede. Hun tog sine sko på og var smart i hendes uniform. Jeg rådede hende til at undgå anstrengende lege og anstrengende arbejde, men opmuntrede hende til at være smart, klog og ren. Jeg vil gense hende når jeg kommer tilbage."

 

Den 20. marts 2007 fik jeg besked om Victorias specielle behov. Det er en service jeg har tilmeldt mig. Der stod:

 

"Vi er igang med at undersøge de forskellige fadderbørns behov, og da du har krydset af, at du gerne vil kontaktes, så sender vi dig hermed dit fadderbarns behov, som de ser ud lige nu:

·         Mad

Når vi undersøger barnets behov, foregår sådan, at vores socialarbejdere spørger hvert enkelt barn, hvad deres behov er. Vi kan godt komme ud for, at selvom barnet f.eks. næsten lige har modtaget en madras fra sin fadder, at barnet så alligevel siger, at det mangler en madras. Hvis mor og far f.eks. ikke har nogen madras, er det tit dem, som så tager madrassen i brug. Det kan også være at fadderen lige har lavet en ordre på netop det, som barnet nu spørger om, men ordren bare ikke er nået ud endnu. Vi beder om din forståelse for disse udfordringer, som vi møder i vores arbejde."

 

Jeg synes bare, at det er så sørgeligt, at det eneste en pige på 10 år ønsker sig, er mad. Piger skal jo ønske sig dukker og smykker og den slags. Jeg vil naturligvis rette op på dette og sørge for, at hun får mere mad i fremtiden.