Filmanmeldelse på "The Butterfly Effect"

Antal spændetrøjer ud af 6 mulige:


 

Der er en grund til dette er den første film jeg anmelder. Det er simpelthen den bedste film jeg længe har set. Min kæreste synes jeg skal passe på med at give en film topkarakterer, men nogen skal vel have topkarakterer, og som sagt er dette en sjælden film, hvis I spørger mig. Den er vildt spændende!

På bagsiden står der:

Jeg sad simpelthen på kanten af sofaen hele filmen igennem, og kunne ikke vente med at se hvad der skete det næste sekund i filmen. Det er en rigtig spændingsfilm (der står thriller på bagsiden). Umiddelbart synes jeg ikke den var uhyggelig, men når jeg nogle nætter har ligget og tænkt over den, kan jeg blive frygtelig bange. Natten efter jeg havde set den kunne jeg faktisk ikke sove, for adrenalinet pumpede rundt i kroppen på mig.

Den handler om en dreng der som barn får en masse black outs. Hans far er "tosset" og det var hans farfar åbenbart også. Hans mor er derfor bange for at han har arvet sin fars sygdom. For at få ham til at huske bedre, beder de ham om at skrive dagbog. Da han som ung mand ikke har haft black outs i 7 år skal det fejres. Han møder en pige som beder ham læse fra sin dagbog. Han læser noget der er sket lige før et black out, og pludselig er han tilbage dengang, og kan huske alt hvad der er sket. Efter et par forsøg finder han så ud af, at han kan ændre hvad der skete dengang, og det gør han så…

Jeg kan fortælle at "sommerfugle-effekten" (The Butterfly Effect) er en populær teori, der siger, at en lille sommerfugl, der basker med vingerne et eller andet sted i Australien, kan udløse en større orkan i Amerika. Den kaldes også kaosteori.

Jeg ved godt jeg ikke er den store filmanmelder, så derfor er jeg ikke så negativ ;-) Jeg har ikke skilt filmen i atomer og besluttet mig for at det var noget værre lort. Jeg mener filmen har gode skuespillere, og gode special effects… jeg mener godt filmen kan gå ind under kategorien "sci fi" som er min yndlingsgenre, men special effects er der altså ikke meget af, da det simpelthen ikke er nødvendigt. Der er dog en special effect som er vildt cool, vildt godt lavet, men det vil jeg ikke røbe her, da det røber for meget om handlingen, synes jeg.

Det eneste jeg kan gøre er at anbefale alle til at se den. Hvis man er til sci fi er den et klart "MUST"! Men jeg synes faktisk den har det hele: Kærlighed, spænding, vold… og hvis man er lidt småpsykotisk kan den godt blive lidt nærgående *G* ;-)

Den skal simpelthen have 6 ud af 6 spændetrøjer. Alle har jo deres egen lille variation af den mest brugte stjerne, men eftersom min side handler mest om skizofreni, har jeg valgt at bruge "spændetrøjer *G*

Anmeldelse af tre lydbøger om skizofreni

Nu må det være tid til at fortælle om de tre ungdoms-lydbøger jeg har lyttet til. Det er snart ved at være en måned siden, men jeg kan da stadig huske lidt af dem. Vi kan jo sige, at jeg har gået og bearbejdet dem :-D

Der er nogen der mener, at jeg ikke skal gå og læse sådanne bøger, men nu har jeg simpelthen talt med min psykiater om det, og hun siger det er godt at have noget at identificere sig med - bare jeg ikke bliver deprimeret af det. Jeg må nok indrømme at jeg har tudet i slutningen af alle bøgerne, men så er det altså også det! Så er det overstået, og jeg kan komme videre :-) Jeg vil lige sige at man jo kan græde af mange årsager, så tro nu ikke at det hele ender i død og ødelæggelse.

Jeg vil starte med den jeg måske synes er den dårligste. Og jeg tror ikke, det kun har noget med oplæsningen at gøre, men jeg ved det ikke 100%.

Pigen med den skøre bror

Antal spændetrøjer ud af 6 mulige:

Spilletid: Ca. 3 timer
Indtaling: Lene Corell
Målgruppe: Fra 13 år.
På bagsiden står der:

Dana flytter med sin familie til en anden stat i USA. Hun finder hurtigt nye venner i skolen, men hendes hjemlige verden ramler sammen, da det viser sig, at hendes bror, Bill, lider af skizofreni og bliver indlagt på psykiatrisk hospital.
Det bliver en hård tid for Dana. Hun er ulykkelig på Bills vegne, men samtidig også bekymret for, om hendes nye venner vil vende hende ryggen på grund af hendes skøre bror - specielt Eric, som hun den første dag forelskede sig i!
 

Læs den samlede anmeldelse af alle tre bøger længere nede.

Mine minder om Sommer

Antal spændetrøjer ud af 6 mulige:

Spilletid: 2 timer og 51 min.
Indtaling: Anette Grunnet
Målgruppe: Fra 13 år.

På bagsiden står der:

Læs den samlede anmeldelse af alle tre bøger længere nede.

Ash

Antal spændetrøjer ud af 6 mulige:

Spilletid: 4 timer og 17 min.
Indtaling: Paul Becker
Målgruppe: Fra 14 år

På bagsiden står der:

Læs den samlede anmeldelse af alle tre bøger længere nede.

Om alle tre bøger (Pigen med den skøre bror, Mine minder om Sommer og Ash):

Med hensyn til at lære unge om skizofreni må man sige, at de alle er temmelig barske. Jeg forestiller mig at det er unge mennesker der har skizofreni inde på livet, der læser disse bøger. Så er de altså ret skræmmende, hvis jeg forestiller mig selv som 13-årig skulle læse disse bøger. De skizofrene unge i disse bøger er alle virkelig syge, og laver pinlige ting i al offentlighed. Det jeg vil frem til er, at de er virkelig gode og kan sagtens læses af voksne.

For mit vedkommende har de været rigtig gode at læse, da jeg ikke mistede koncentrationen på en alt for detaljeret beskrivelse af et landskab eller hvad det nu måtte være. Eller en eller anden remse af alt for smarte ord, som der nu hører sig til i bøger for voksne.

Noget af det der rørte mig i disse bøger var den søskendekærlighed der herskede i bøgerne. Det må være meget svært at se på at ens bror eller søster bliver fuldkommen vanvittig, og ikke blive gal på dem. De bliver også gal på deres søskende, men alligevel har de overskudet til at huske tilbage på dengang deres bror/søster var rask og gjorde alverdens ting for dem. Hjalp dem med alle deres problemer. Jeg synes bestemt ikke det er fair at blive gal på et familiemedlem fordi han/hun bliver syg, og laver mærkelige ting, men vi er jo kun mennesker, og det er nok en svær sygdom at sætte sig ind i.

Det er tre gode bøger, som viser alle de forfærdelige symptomer man kan få - både de positive, men også de negative symptomer. Den viser hvordan de holder op med at tage deres medicin, og hvor galt det kan gå. Alle med skizofreni inde på livet burde læse disse tre bøger.

Jeg vil starte med at sige, at indtalingen var temmelig dårlig. Meget monoton, og med dårlig udtalelse af de amerikanske navne.

Den er lidt kedelig hvad angår selve rammen om bogen. En teenagepige der flytter til en anden stat, alt det der mobning der foregår i USA (jeg mener stadig det er værre i USA), man skal være med i den populære klike, og bla bla bla. Det kunne sådan set være bøffet direkte fra Beverly Hills 90210.

Det er i mine øjne den dårligste af de tre anmeldte bøger, men det er stadig en god bog.

Her er indtalingen helt i top. Det er en fryd at lytte til den kvinde der indtaler bogen. Det er en rigtig pige bog, og min favorit af de tre bøger. Det hele er bare så "romantisk" og fryd og gammen. Det tager hende dog lidt tid at skifte fra den søde pigestemme til den lidt mere barske stemme når Sommer bliver syg, og det ikke helt er så fryd og gammen som det har været.

Den handler bare om stor stor kærlighed. Deres mor har opkaldt dem disse smukke navne (Lyric og Sommer) for at det skal gå dem godt. Og det går dem godt! Alle elsker dem, de er smukke og aldrig sure. De lever et meget spartansk liv, men de er sådan set ikke utilfredse. De elsker deres far og han elsker dem. Deres mor er desværre død.

Men da de flytter til Flint nær Detroit går det helt galt. Sommer begynder at få bumser (ja måske lidt banalt *G* men en tragedie for sådan en smuk pige) og er ikke glad for sin nye skole. Hun lukker sig mere og mere ind i sig selv, og bliver mere og mere mærkelig…

Bogen foregår i øvrigt i 1956 kunne jeg regne mig frem til :-D

Her er indtalingen også helt fin. Manden der indtaler bogen lever sig rigtig ind i Wesleys rolle, han lyder som en rigtig frisk knægt, men kan også godt lyde ked af det, når vi når til de kritiske episoder i bogen.

Her er der en farmor der virkelig er fordomsfuld på alle måder. Hun mener bestemt at Ash er blevet skizofren, fordi forældrene har forkælet deres børn. Og den er fra den tid hvor man mente det var forældrenes skyld generelt. Selv lægen mener det er forældrenes skyld, fordi Ash er blevet "slået" og overbeskyttet. Jeg er aldrig selv blevet slået, men mener dog ikke at man skal slå sine børn.

Det er en bog der får bugt med fordommen om at skizofreni intet har med et spaltet sind at gøre. Intet har med personlighedsspaltning. Det tror beboerne i den lille by nemlig også.

Den er måske den mest barske af de tre bøger, men der går lidt lang tid før den kommer rigtig i gang. Jeg havde dog ingen problemer med at holde koncentrationen og tålmodigheden.