Dette er stykket sammen af forskellig info jeg har fundet på Internettet og ting jeg har lært i min tid som skizofren. Da jeg ikke kan huske hvor jeg har fået de forskellige ting, kan jeg ikke skrive henvisninger. Hvis du føler jeg har stjålet noget fra dig, bedes du venligst kontakte mig på cyberraga5 [znabela] msn [dot] com. Forhåbentlig kan jeg beholde info på min side, men evt. med en henvisning til din side J Nogle af emnerne er skrevet specielt til de pårørende, for tro mig, vi skizofrene kender godt f.eks. ulemperne ved et tilbagefald. Men måske I pårørende og andre, ikke lige kan sætte jer ind i alle aspekterne af sygdommen.

Skizofreni er en meget alvorlig sindssygdom, der giver ændringer i tanker og adfærd, og hvor man i perioder bliver ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. Det er en sygdom med mange forskellige symptomer og forløbsformer; og det er en lidelse, der sjældent kan helbredes.

Det er en sygdom hvor den syge får sære vaner, forsømmer sig selv, mister interessen for hygiejne og orden, ser aparte ud, og gør nat til dag. Ca. halvdelen af patienterne misbruger alkohol eller stoffer og op mod 15% af de unge skizofrene begår selvmord.

Ved skizofreni ses positive symptomer som er:

HALLUCINATIONER:

• Sanseindtryk der ikke stammer udefra, men kan skyldes en overfølsomhed i sanseorganerne og en manglende evne til at bearbejde sanseindtryk.

o       Patienten hører stemmer. Hørehallucinationer

o       Patienten fornemmer lugte. Lugthallucinationer

o       Synshallucinationer

o       Følehallucinationer

o       Smagshallucinationer

• Patienten opfatter sanseindtrykkene som virkelige og handler derfor ofte på en for andre uforståelig måde.

VRANGFORESTILLINGER:

• Sygelige forestillinger, som:

• patienten ikke har i perioder, hvor han fungerer normalt.

• som ikke deles af omgivelserne

• som den syge anser for rigtige, selvom der er bevis for det modsatte

o       patienten føler, at han bliver forfulgt (forfølgelsesforestillinger)

o       at han er Gud (religiøse vrangforestillinger)

o       at alt drejer sig om ham (referensfænomener)

o       storhedsforestillinger

TANKEFORSTYRRELSER:

• Noget ”blander sig” i personens tanker

• Spring i emnerne

• Brug af selvopfundne ord

• Tankestop

• Ord har en speciel betydning.

Andre positive symptomer er:

• Ændret selvopfattelse

• Tab af fornemmelse af egen person og identitet

• Mange patienter tænker mindre logisk end da de var raske.

• Tanker og tale er forstyrret

Og de negative symptomer er:

• Depression

• Nedtrykthed

• Mangel på selvtillid og energi

• Man isolerer sig

• Man forsømmer sig selv (f.eks. dårlig personlig hygiejne)

• Passivitet

• Følelsesforfladigelse: Man er hverken rigtig glad eller rigtig ked af det.

• Tab af evnen til at glædes og til at udtrykke følelser på samme måde som tidligere.

• Social tilbagetrækning: Man trækker sig tilbage fra samvær med andre mennesker eller man søger efter ensomhed

• Apati (ligegyldighed, sløvhed, affladet følelsesliv, dyb depression)

• Autisme, som er en oplevelse af ikke at føle sig forstået af andre og bliver mere opmærksom på den indre end den ydre verden.

• Træghed og langsommelighed

• Manglende initiativ

• Kontaktforstyrrelser, f.eks. ved at man har svært ved at føre almindelige dagligdags samtaler med andre mennesker

• Manglende handlekraft eller interesser.

• Tom eller formålsløs adfærd (spille computerspil døgnet rundt i 14 dage, ikke lave noget fornuftigt).

De negative symptomer var grunden til at skizofreni oprindeligt hed ungdomssløvsind.

Antipsykotisk medicin har oftest bivirkninger og den virker ikke på de negative symptomer. Man er måske af en anden mening i dag, da de nye præparater som f.eks. Abilify har vist god virkning på de negative symptomer.

Andre psykotiske symptomer:

• Manglende sygdomserkendelse (Man kan ikke selv se, at man er syg og har behov for behandling. Ofte vil behandlingssystemet ligefrem indgå i den syges forfølgelsesforestillinger. I disse sygdomsfaser kan det blive nødvendigt at tvangsbehandle og tvangsindlægge for at beskytte den skizofrene og omgivelserne. Den skizofrene kan dog lære at forholde sig til sine symptomer.)

• Selvforsømmelse: Sære vaner, mister interessen for hygiejne, gør nat til dag.

• Misbrug/selvmedicinering med alkohol eller stoffer (især hash er et problem).

• Aggressiv eller undvigende adfærd

• Angst

• Mangel på sociale færdigheder – enten aldrig tillærte eller tabte pga. sygdommen.

• Mani

Skizofreni er ikke:

• En personlighedsspaltning (ordet skizofreni blev opfundet af Eugen Bleuler, og betyder faktisk spaltning, men det henviste til en spaltning af følelser og tanker).

• Djævlebesættelse

• Straf for gamle synder

• Resultatet af dårlige familiemønstre (dårlig barndom)

• Resultatet af alkoholmisbrug

Genetisk teori:

Der er undersøgelser, der viser, at sygdommen er delvis arvelig. For personer der ingen skizofrene familiemedlemmer har, er risikoen 1%

• Hvis en forælder er skizofren, er der 10% risiko.

• Hvis to forældre er skizofrene, er der 40% risiko.

• Hvis en bror eller søster er skizofren, er der 10-15% risiko

• Enæggede tvillinger, der lever adskilt: 77,6%

• Enæggede tvillinger, der lever sammen: 91,5%

Familier er ikke årsagen til skizofreni, men de kan virke stressende gennem:

• Kritik

• Fjentlighed

• Dominering

• Mangel på respekt for privatliv

• Mangel på tolerance

• Overbeskyttelse og bekymring

Stress-sårbarhedsteori:

En medfødt sårbarhed gør, at nogle personer ikke tåler så store belastninger som andre. Stress kan udløse en psykotisk episode. Stress er en reaktion på belastninger, der overskrider, hvad vi kan magte.

Gode råd til pårørende og andre:

• Forstå at den syge ikke altid er i stand til at overkomme det samme som før

• Forsøg at undgå overstimulering og stress

• Giv den syge mulighed for at trække sig tilbage

• Kommuniker klart og tydeligt med den syge

• Vær troværdig

• Hold en regelmæssig daglig rutine

• Lad være med at kritisere for meget

• Find den gyldne middelvej mellem over- og understimulering

• Undgå at tale en skizofren med hallucinationer og vrangforestillinger fra hans eller hendes idéer

• Lad være med at sætte sig urealistiske mål

Hvad du og dine pårørende kan gøre for at undgå stress (forslag til opbyggende faktorer):

• Søvn

• Fritid

• Beskæftigelse

• Pårørende skal huske at give dig positiv respons

• Regelmæssig livsførelse (ordentlig døgnrytme)

• Afbalanceret forestillingsverden – at f.eks. kunne tale med andre om sine forestillinger og symptomer.

• Mulighed for at dyrke sine interesser.

• Meningsfyldt aktivitet

• Have kontakt til andre, f.eks. familie, venner, behandlere.

• Plads til at have det skidt

• Medicin

• Mad og drikke

• At lave noget med kroppen (motion)

• At have noget at stå op til

• Afslapning

• Fredelige og rolige omgivelser

• Skrive digte eller udfolde sig kunstnerisk

• Bruge humor

Eventuelle årsager til debuterende psykose eller tilbagefald:

• Mobning og negativ respons fra andre

• Mangel på søvn

• Miste venner, isolation

• Ikke noget fornuftigt at tage sig til

• At lave nat om til dag

• Stoffer

• Mangel på fritid

• Konflikter og skænderier

• Mangel på beskæftigelse

• Dårlige rutiner

• Opvask og rod

• Når andre syge fortæller for meget om deres symptomer (mere end man kan rumme)

• For meget at lave.

• Ensomhed (ingen kommunikation med omverdenen)

• At være alene med sine vrangforestillinger.

Hvad du kan gøre - evt. sammen med dine pårørende – for at undgå en ny psykotisk episode:

• Lav en liste over dine personlige ”tidlige advarselstegn”, f.eks.:

  • anspændthed

  • nervøsitet

  • ændret eller underlige madvaner

  • koncentrationsbesvær

  • søvnproblemer

  • nedsat lystfølelse

  • rastløshed

  • føler sig opstemt

  • hukommelsesproblemer

  • depression

  • føler sig forfulgt

  • føler sig latterliggjort

  • føler at andre taler om én

  • hører stemmer

  • religiøs tankegang (ikke tidligere tilstede)

  • optagethed af magisk tænkning

  • skræmmende eller usædvanlige tanker

  • ser mindre til venner

  • svigt i personlig hygiejne

  • ændret døgnrytme

• Lav en liste over hvad du selv kan gøre når du får det dårligt - når du får ”tidlige advarselstegn” (ting du kan lide at lave, som gør dig glad og hvem du kan fortælle at du har det dårligt m.m.)

• Lav en liste over folk du kan kontakte (kontaktperson, psykiatrisk skadestue, pårørende m.v.) samt deres telefonnumre.

• Lav en liste over hvad du vil have dine pårørende og andre mennesker til at gøre for dig ved ”tidlige advarselstegn” (ikke stille for mange spørgsmål og respektere at du ikke vil have for mange mennesker omkring dig m.m.)

Ulemper ved tilbagefald:

• Tilbagefald er pinefulde

• Tilbagefald afbryder de aktiviteter, man er i gang med i sit liv.

• Tilbagefald tager tid og forstyrrer éns fremtidsplaner.

• Tilbagefald er forstyrrende for de relationer, man har til andre mennesker.

• Tilbagefald gør, at man kan miste kontakten med familie, venner og bekendte, og derved risikere at blive ensom.

• Ved tilbagefald er man ofte nødt til at få mere medicin.

• Det kan blive nødvendigt, at blive indlagt på sygehus.

• For hvert nyt tilbagefald, er der en større risiko for, at det tager længere tid at blive rask.

• For hvert nyt tilbagefald er der større risiko for, at man besværes af endnu flere symptomer, som ikke forsvinder, selvom man passer sin behandling.

Hvad du ellers kan gøre:

• Lave lister over hvad du kan foretage dig, der gør dig mindre træt.

• Lave lister over hvad der stresser dig, hvad disse ting gør ved dig (hvordan du får det), hvad du gør i situationen og hvad du kan gøre ved det (for at bekæmpe det).

”Specielle kneb”:

Faser i problemløsning:

• Fase 1: Identifikation af problemet

• Fase 2: Brainstorm over løsningsmuligheder (få gerne hjælp af en eller flere venner/pårørende)

• Fase 3: Fordele og ulemper ved de forskellige løsninger. Vælg en løsning.

• Fase 4: Planlægning af den valgte løsning (hvor, hvordan, hvornår)

• Fase 5: Forudsigelse af vanskeligheder og nødvendige ressourcer til overkommelse af vanskeligheder.

• Fase 6: Udførsel og evaluering.

Info om medicin:

• Hvis man holder op med at tage medicin, fordobles risikoen for tilbagefald.

• Tilbagefald, der forekommer under medicinsk behandling bliver ikke så alvorlige.

• Virkningen af antipsykotisk medicin er ikke øjeblikkelig, men sætter langsomt ind.

• Når medicinen virker, får man ofte en falsk fornemmelse af at være rask.

• Det er vigtigt at drøfte alle medicinændringer med sin psykiater

• Hvis du har problemer med at huske at tage medicinen, så spørg din psykiater om du evt. kan få det i depotform, så du kun behøver at tage det hver 14. dag.

Eventuelle bivirkninger ved antipsykotika:

• Besvær med at tænke – tankerne flyder ikke så let, som de plejer.

• Manglende sexlyst

• Udeblivelse af menstruation og evt. mælk i brysterne (Risperdal)

• Stor appetit/vægtøgning (konstant diæt eller skift til Zeldox eller Abilify)

• Træthed (undgå bilkørsel)

• Uro i kroppen (bivirkningsmedicin: Lysantin eller Disipal)

• Muskelstivhed, rysten og rastløshed (bivirkningsmedicin: Lysantin eller Disipal)

• Muskelkramper (bivirkningsmedicin: Lysantin eller Disipal)

• Mundtørhed (tyggegummi, pastiller og transportabelt vand *G*)

• Synsforstyrrelser

• Forstoppelse

• Udslæt eller kløe

• Lavt blodtryk

• Øget følsomhed overfor sollys.

Om bivirkninger ved antipsykotika:

• De fleste opstår tidligt og forsvinder, når dosis ændres, ved skift til et andet præparat eller ved behandling med bivirkningsmedicin

• Behandlingen bør ikke standses automatisk, fordi der opstår bivirkninger. At standse behandlingen kan resultere i en forværring af sygdommen, som kan være vanskeligere at leve med end de mulige bivirkninger

• Nogle af de gener, som patienterne tolker som bivirkninger (træthed, mangel på energi, depression etc.), kan være symptomer på sygdommen

• Antipsykotisk medicin er ikke vanedannende

Andre behandlingsformer

• Individuel samtaleterapi er regelmæssige samtaler med en behandler, hvor man drøfter og bearbejder problemer, oplevelser, følelser, tanker og reaktionsmåder.

• Man har god erfaring med kognitiv terapi hvor man arbejder med ”automatiske tanker” (ved alle følelser følger der en tanke lige efter – man kan arbejde på at ændre disse tanker).

• Social færdighedstræning sigter mod at øge kompetencen i sociale sammenhænge.

• Miljøterapi består i trygge rammer med fast struktur og regelmæssighed, hvor der skal være mulighed for gode aktiviteter.

Lidt statistik:

Risikoen for at få sygdommen er ca. en procent, men i Danmark er der ca. 20.000 mennesker, der har skizofreni – 20% af disse kommer aldrig i kontakt med behandlingssystemet. Sygdommens udbredelse er uafhængig af race, køn og social status. Skizofreni rammer mænd og kvinder i samme omfang. Sygdommen opstår sædvanligvis i 18 - 28 års alderen (nogle gange senere), ofte tidligere hos mænd end hos kvinder. Efter 30 år er sygdomsudbrud ret ualmindeligt. Efter 40 år er sygdomsudbrud meget sjældent

• En trediedel bliver symptomfri.

• En trediedel får det godt, men behøver medicin og indimellem evt. et hospitalsophold.

• En trediedel får det ikke bedre.

• Uden behandling med antipsykotisk medicin får 75% tilbagefald indenfor 1 år

• Under forebyggende behandling med antipsykotisk medicin får kun 15% tilbagefald

Og m.h.t. rygning:

Enkelte har muligvis en gavnlig virkning af nikotinen. Det drejer sig om personer med forskellige psykiske lidelser, såsom skizofreni og maniodepressiv sygdom. Sandsynligvis virker nikotinen som erstatning for neurotransmittere og mindsker herved symptomerne lidt (dette er dog IKKE en opfordring til at begynde at ryge, da rygningen jo er usund på mange andre måder.)