|
Spørg mig...
Her kan du spørge om alt mellem himmel og jord.
Man må gerne benytte mine digte i forbindelse med sin uddannelse,
hvis man skriver mit navn som "forfatter" af digtet. (Sussi M.
Pedersen) og linker til min side under kildeanvisninger <http://www.cyberraga.dk/>
... jeg vil dog sætte pris på, at folk lige kontakter mig og
fortæller helt præcist hvad det skal bruges til.
Mig
Mit liv
Mine holdninger
Skizofreni
Medicin
Hjemmesiden
Mig
Skriver du stadig digte nogensinde?
Hvorfor har du ikke helt kort blond hår?
Hvorfor kalder du dig egentlig CyberRaga?
Mine holdninger
Hvem er dit yndlingsband?
Skizofreni
Hvor gammel var du da du fandt ud af du
havde skizofreni?
Kan du beskrive dine symptomer?
Kom du i medicinsk behandling eller
terapi? eller begge dele?
Hvis du går i terapi, hvilken uddannelse
har din terapeut så? Og skal du går i terapi resten af livet?
Hvordan takler du selv sygdommen? Har du lært
at leve med det?
Hvordan reagerede dine nærmeste på
at du havde sygdommen? (familie, venner o.s.v)
Er der andre i din familie der har
skizofreni?
Kender du mange der er i samme situation
som dig?
Har du gode råd til andre med skizofreni?
fx. Hvordan de skal takle det. o.s.v
Hvilken "form" for skizofreni har du?
Er det rigtigt der er få mennesker som
har skizofreni, og at en person med skizofreni kan finde på at
ændre personlighed?
Ved du hvorfor skizofreni for det meste
rammer unge i 18-30 års alderen?
Medicin
Har du oplevet bivirkninger ved medicin,
og hvis du har, hvad var så de værste?
Hvis du tager medicin nu, er det så noget
du skal tage hver dag? Og skal du tage det resten af livet?
Tager du stadigvæk 1300 mg. Seroquel og har
der været noget du skulle passe på med en så stor dosis?
Mig
|
Navn: |
Jakob |
|
Dato: |
29/03-05 |
|
Spørgsmål: |
Skriver du
stadig digte nogensinde? |
|
Svar: |
Nej, det gør jeg
slet ikke. Jeg ville sådan ønske jeg kunne, da det er
god terapi, men jeg kan slet ikke mere. Jeg er helt gået
i baglås, desværre :-/ |
|
Navn: |
Ida |
|
Dato: |
19/4-05 (besvaret i november 2005) |
|
Spørgsmål: |
Hvorfor har du
ikke helt kort blond hår? |
|
Svar: |
Jeg har været næsten helt skaldet som
barn faktisk, og dengang var jeg temmelig blond. Men jeg
synes ikke det klæder mig, og da slet ikke nu hvor jeg
er blevet så tyk og rundhovedet m.v. |
|
Navn: |
Ida |
|
Dato: |
19/4-05 (besvaret i november 2005) |
|
Spørgsmål: |
Hvorfor kalder du dig egentlig
CyberRaga? |
|
Svar: |
Det startede jeg med
i år 2000 da jeg startede på #depression.dk chatten.
Måske endda længere tilbage - kan ikke huske det mere.
Men jeg ville have et Madonna-relateret nick, da jeg jo
er kæmpe Madonna fan. Eftersom det foregik i CyberSpace,
syntes jeg at sangen CyberRaga var det oplagte valg.
CyberRaga udkom kun som bonus track i Japan på Madonna
albummet "Music" der udkom i år 2000. Tilbage i år 2000
blev det dog skrevet CYbeRrAGa - kan ikke helt huske
hvilke bogstaver var små og hvilke var store, men du/I
forstår nok. |
Mine holdninger
|
Navn: |
Anne |
|
Dato: |
22/7-05 (besvaret i
november 2005) |
|
Spørgsmål: |
Hvem er dit yndlingsband? |
|
Svar: |
Hmmm... den var
svær. Engang var det Blur, derfor har jeg også en
Blur-side under "Fansider". Jeg er stadig meget vild med
Blur, men jeg tror ikke jeg kan nævne et band i dag som
er yndlings. Jeg kan godt lide Carter The Unstoppable
Sex Machine, Barenaked Ladies, Dollie de Luxe - bands
som måske ikke er så kendte herhjemme. Men jeg kan lide
brit-pop, punk, grunge, rock, pop (specielt 80'er og
90'er), Melodi Grand Prix, alt! Det eneste jeg ikke er
så vild med er kvinder der vibrerer med stemmen når de
synger ;-) - og R'N'B og moderne soul. |
Skizofreni
|
Navn: |
Nette |
|
Dato: |
2. februar 2005 |
|
Spørgsmål: |
Hvor gammel var du
da du fandt ud af du havde skizofreni? |
|
Svar: |
Jeg fik diagnosen da
jeg var 25 år, men jeg har haft symptomer hele mit liv.
Det er dog først nu jeg kan se der var noget i vejen
dengang. Jeg så og hørte ting som jeg godt kunne
fornemme andre ikke gjorde, men jeg turde vist ikke sige
det. Selvom jeg har haft psykologi og har læst meget om
sygdommen før, kunne jeg ikke genkende noget da jeg
læste om sygdommen... altså jeg kunne ikke se at det var
det jeg fejlede. Men selvom man læser om sygdommen, så
er det mest de meget syge man læser om. Derfor troede
jeg slet ikke jeg kunne fejle det, for jeg er/var jo
ikke lige så gal som dem man ser på gadehjørnerne der
står og råber og skriger, og tror de er Gud f.eks.
|
|
Navn: |
Nette |
|
Dato: |
2. februar 2005 |
|
Spørgsmål: |
Kan du beskrive dine
symptomer? |
|
Svar: |
Udfra en skabelon
(en generel liste over symptomer) har jeg følgende
symptomer.
Jeg har skrevet en meget mere personlig liste over mine
symptomer, som du evt. kan skrive efter.
Positive symptomer:
-
Hørehallucinationer: "Negativ mumlen" og
"baggrundsstøj" (ligesom når man er til fest).
-
Synshallucinationer: Har set Satan, ser ting om
natten: folks ansigt kan forvandles til et monster,
ser kæmpeinsekter og kæmpe edderkoppespind, "ser"
fugleedderkopper (99,9% virkelig).
-
Følehallucinationer: Føler der kravler insekter
rundt på min krop.
-
Lugtehallucinationer: Nogle gange lugter der giftigt
selvom andre intet kan lugte.
-
Vrangforestillinger: Føler andre taler om mig, føler
mig latterliggjort (f.eks. tør jeg ikke spise
offentlige steder hvis der f.eks. er mange unge
mennesker, fordi jeg er bange for de vil grine af
mig og kommentere jeg er tyk).
-
Vrangforestillinger: Tror alle kender mig, at jeg er
unik og at alt drejer sig om mig
(storhedsforestillinger).
-
Vrangforestillinger: Føler jeg er et "projekt" der
bliver overvåget. Et projekt hvor man udsætter mig
for forskellige situationer, så man kan se hvordan
et menneske reagerer på forskellige input.
-
Tankeforstyrrelser: Får grimme tanker om folk som
jeg slet ikke mener.
-
Hvis folk
spørger mig om noget, kan jeg slet ikke forstå hvad
de siger. Jeg forstår ikke ordene og ved ikke hvad
tingene er de snakker om.
Negative symptomer:
-
Depression og
nedtrykthed i perioder (men kan ikke give udtryk for
det, tør ikke at smide facaden eller græde når andre
er tilstede så jeg går med en konstant klump indeni)
-
Mangel på
selvtillid og energi (føler jeg er intet værd og
ikke kan finde ud af noget. Har ingen energi til
småting som dagligdagspligter: tøjvask, opvask,
oprydning, rengøring, indkøb).
-
Jeg isolerer mig
og har ikke lyst til at gå på gaden eller møde mine
venner. Kun over Nettet kan jeg lige klare det.
-
Dårlig personlig
hygiejne (jeg går ikke så tit i bad, dog lugter jeg
altså ikke, men kan godt have fedtet hår. Jeg er
også bange for at gå i bad, for jeg ser
fugleedderkopper og døde kvinder (en kvinde fra en
film der druknede i et badekar) og der kommer et
farligt mande/monster-hoved ind igennem toiletdøren
og forhænget, og der ligger et afskåret hoved i
toiletkummen.
-
Når jeg laver
noget tager det 100 år, alt hvad jeg laver foregår i
slow motion.
-
Jeg kan ikke
tage initiativ til nogle ting, f.eks. at lave en
aftale med andre eller hvad vi skal have at spise
m.m. Andre skal bestemme tingene for mig.
-
Jeg har svært
ved at føre alm. dagligdags samtaler med andre, jeg
har svært ved at udtrykke mig mundtligt, men ikke
skriftligt.
-
Jeg har ikke
rigtig nogen interesser for der er ingenting der
interesserer mig.
-
Jeg er angst for
næsten alt: Mennesker, situationer, også ting som
alm. mennesker er bange for, men jeg er panisk
angst.
|
|
Navn: |
Nette |
|
Dato: |
2. februar 2005 |
|
Spørgsmål: |
Kom du i medicinsk
behandling eller terapi? eller begge dele? |
|
Svar: |
Ja, jeg kom i
medicinsk behandling og var til lægesamtaler i
Distriktspsykiatrisk Center. Heldigvis var der plads i
noget der hed OPUS, hvor de også arbejdede med kognitiv
terapi (som er arbejde med hvordan man tænker), men der
kan man desværre kun være i 2 år. Der startede jeg i
FlerFamiliegruppe med min mor og kæreste og nogle andre
skizofrene og deres familier. Jeg startede også til
Social Færdighedstræning hvor man bl.a. lærte at omgåes
socialt med andre. |
|
Navn: |
Nette |
|
Dato: |
2. februar 2005 |
|
Spørgsmål: |
Hvordan takler du selv
sygdommen? Har du lært at leve med det? |
|
Svar: |
Det har hjulpet mig
meget at få pension. Jeg passer på mig selv og hopper
ikke ud i alt for store projekter. Og så har jeg nogle
remser jeg kan sige, hvis jeg bliver bange: f.eks. bede
til Gud (jeg er ikke kæmpe religiøs) eller sige mit
navn, adresse, alder osv. Jeg udveksler også mange
erfaringer med andre psykisk syge og læser ting om
sygdommen, men dog ikke så det bliver for meget og jeg
holdes fast i sygdommen. Ja, jeg har lært at leve med
sygdommen, da den har været tilstede hele mit liv, men
jeg drømmer altid om at blive rask.
|
|
Navn: |
Nette |
|
Dato: |
2. februar 2005 |
|
Spørgsmål: |
Hvordan
reagerede dine nærmeste på at du havde sygdommen?
(familie, venner o.s.v) |
|
Svar: |
De er alle blevet
kede af det på mine vegne. Ingen er blevet bange for
mig, men mange kan ikke helt forstå det, da jeg ikke
viser min sygdom udadtil. Når jeg skriver lange breve om
hvordan jeg har det bliver de simpelthen så kede af det
og når jeg fortæller at jeg har selvmordstanker bliver
de meget bange på mine vegne. Jeg synes faktisk ikke at
jeg har mødt specielt mange fordomme, men jeg har nok
været heldig, for jeg kender mange der har haft dårlige
oplevelser.
|
|
Navn: |
Nette |
|
Dato: |
2. februar 2005 |
|
Spørgsmål: |
Kender du mange
der er i samme situation som dig? |
|
Svar: |
Ja. Jeg har fire
venner fra OPUS af og min bedste veninde er også
skizofren. Jeg har i øvrigt mange gode venner på Nettet
(nogle ser jeg også IRL) som både er skizofrene eller
har andre psykiske sygdomme. Det er vigtigt for mig at
kunne udveksle erfaringer om alt muligt med andre i
samme båd. Men jeg tror ikke det er så udbredt at
skizofrene kender mange i samme situation som dem selv.
|
|
Navn: |
Nette |
|
Dato: |
2. februar 2005 |
|
Spørgsmål: |
Har du gode råd til
andre med skizofreni? fx. Hvordan de skal takle det.
o.s.v |
|
Svar: |
Pas på ikke at
stresse dig selv. Sørg for at få sovet, spist og få alle
de basale behov dækket. Få udfoldet dig kunstnerisk,
dyrket motion og benytte dig af humor (sørg for at få
grinet igennem). Det er også vigtigt at få grædt hvis
det gør ondt indeni. Tag din medicin, men sørg for ikke
at blive overmedicineret og hold dig fra hash og hårde
stoffer.
|
|
Navn: |
Nette |
|
Dato: |
2. februar 2005 |
|
Spørgsmål: |
Hvilken "form" for
skizofreni har du? |
|
Svar: |
Jeg tror de kalder
det skizofreni, uspecificeret. Så det er nok en blanding
af alt muligt. Tidligere var diagnosen "paranoid
skizofren", før det "grænsepsykotisk/skizotypisk" og
endnu tidligere "depression".
|
|
Navn: |
Line |
|
Dato: |
27. januar 2005 |
|
Spørgsmål: |
Ved du hvorfor
skizofreni for det meste rammer unge i 18-30 års
alderen? |
|
Svar: |
Jeg mener at have
læst, at det rammer unge fordi det er en tid med helt
nye udfordringer og man skal til at klare sig på egen
hånd... altså man flytter hjemmefra og skal starte i ny
skole eller på nyt job. En væsentlig årsag til
skizofreni er jo stress, og det er der meget af i 18-30
års alderen, da man tror man kan klare alt, arbejde 16
timer i døgnet uden at det har konsekvenser... hvis du
forstår?
|
Medicin
|
Navn: |
Ramses2 |
|
Dato: |
29/3-05 |
|
Spørgsmål: |
Har du oplevet
bivirkninger ved medicin, og hvis du har, hvad var så de
værste? |
|
Svar: |
Ja, jeg har oplevet
mange bivirkninger: Vægtøgning, manglende sexlyst,
fysisk uro i kroppen, uendelig træthed, muskelstivhed,
mundtørhed, synsforstyrrelser, forstoppelse osv. osv.
osv. Og på nuværende tidspunkt vil jeg sige, at
vægtøgning, manglende sexlyst og uendelig træthed er
uacceptable bivirkninger!!! Man skal virkelig passe på
med det med vægten. I starten virker det ganske
harmløst, men det bliver det bestemt ikke ved med. Mens
man er syg er man også ligeglad med vægten og udseendet,
men det kommer altså trefold tilbage! Og sexlyst er vel
nærmest en menneskerettighed. Jeg synes også det med
trætheden kan tage overhånd! Det kan ikke være rigtigt
at man skal sove sit liv væk! |
|
Navn: |
Nette |
|
Dato: |
2. februar 2005 |
|
Spørgsmål: |
Hvis du tager
medicin nu, er det så noget du skal tage hver dag? Og
skal du tage det resten af livet? |
|
Svar: |
Jeg tager medicin
nu. Har næsten prøvet alt antipsykotika, men det virker
ikke så godt på mig. Det er svært at fjerne de negative
symptomer, som faktisk har været det værste for mig, men
de nye præparater er gode til at tage de negative
symptomer. Jeg tager noget medicin morgen og aften og et
andet præparat tager jeg kun om morgenen, fordi man
bliver frisk af det. Noget medicin bliver man træt af og
skal kun tages om aftenen.
Ja, jeg skal nok tage det resten af livet, men nogle
trapper ud af medicinen og får det godt uden.
Noget medicin kan man nøjes med at tage eller få
sprøjtet ind hver 14. dag.
|
|
Navn: |
Søren |
|
Dato: |
16/10-05 (besvaret i
november 2005) |
|
Spørgsmål: |
Tager du stadigvæk 1300
mg. Seroquel og har der været noget du skulle passe på
med en så stor dosis? |
|
Svar: |
Jeg tager "kun" 1000
mg. Seroquel nu, fordi jeg gik ned i dosis da jeg havde
smerter ved hjertet/i brystet. Jeg får dog stadig
voldsom hjertebanken ved 1000 mg. Seroquel, og nogle
gange førnævnte smerter. Jeg sover alt for meget, jeg
bliver meget træt af min morgenmedicin og lider også af
mundtørhed. Jeg har også svært ved at tabe mig på
Seroquel. |
Videre
til "Jeg mener..." |